Morris samlingen Logo (6k)
Go back to home
Her ses et billede fra Olufs reservedelslager, som dog ikke er så omfattende idag.





"Jeg nænner næsten ikke at smide noget væk - det kunne jo være, at det er lige det, jeg står og mangler en dag"
Reservedele

Gennem årene har Oluf Søgaard samlet sig en masse reservedele. Her findes næsten alle tænkelige dele til en Morris Minor. Selvom stort set alt stadigvæk kan skaffes som nyt, er lageret bygget op omkring brugte dele, der er indsamlet fra de utallige biler, som Oluf har hugget op gennem tiderne.

Der er stadigvæk brugte reservedele at skaffe, selvom det selvfølgelig ikke bliver nemmere med årene at supplere lageret. Og nogle brugte dele er efter hans mening mere holdbare end de nye.

En stor del af forklaringen på denne slidstyrke ligger i kvaliteten af bilens grundkonstruktion og at den sidenhen, gennem den lange periode, som den blev produceret i, ikke kom ud for større ændringer, hverken mekanisk eller i sit udseende.

Oluf Søgaard indrømmer gerne, at han er lidt af en samlernatur. "Jeg nænner næsten ikke at smide noget væk - det kunne jo være, at det er lige det, jeg står og mangler en dag", siger han. Det viser sig da også at holde stik i de fleste tilfælde.

Mange forskellige Morris Minor-ejere fra ind- og udland har gennem tiden kontaktet Oluf Søgaard, når de til deres fortvivlelse ikke har kunnet skaffe den lille dims, de skulle bruge til deres bil. Og han har i langt de fleste tilfælde kunnet hjælpe dem.



EFTERSPØRGSEL:

Her er et udsnit af, hvad der er mest efterspørgsel på:

Motorer, gearkasser, døre, bagklap, motorhjelm, skærme, sæder, indtræk, handskerum, pakkehylde, solskærm, ruder, hjul, varmeapparat, blæser, vinduesviskermekanik, bagtøj.

Styretøj:
Tandstænger, hjulspindler, ankerplade, nav, rat.

El-udstyr:
Ledningsnet, diverse kontakter, for- og baglygter, sikringsboks, spændingsrelæ, advarselshorn, speedometer, ur.